HELIOS er et kollektiv af unge musikere, der skaber innovative koncertformater med andre unge musikere og scenekunstnere. 

Kernen i HELIOS’ arbejde er, at skabe musikalske oplevelser af høj kunstnerisk kvalitet, samtidig med, at give de medvirkende unikke lærings-muligheder.

Bag HELIOS står Anna Bæk Christensen, Gustav Aske Sønksen, Mie Frederikke Bauer og Stefan Enemærke Becker, der med hver deres musikalske baggrund og kompetencer er drivkraften i HELIOS’ projekter.

... det talstærke publikum oplevede den kollektivets ildhu, der så åbenlyst kendetegner Helios.
— Peter Dürrfeld, Kristeligt Dagblad

Mød Helios

  • Anna Bæk Christensen, soprano, pianist, conductor, dirigent

    Anna Bæk Christensen

    Anna Bæk Christensen (1998) er både sanger, dirigent og pianist. Hun har studeret direktion på Malko Dirigentskolen i samarbejde med DRs ensembler og klaver på MGK. Hun har studeret kordirektion på Kungliga Musikhögskolan, Stockholm, men skiftede senere til klassisk sang.

    Anna har vundet 1. præmie ved flere danske sangkonkurrencer og vandt i 2023 det prestigefyldte Dorothy Irvings stipendiet for lied-duo med pianisten Octavian Leyva Dragomir. Derudover er hun sangsolist og pianist i The Tolkien Ensemble med hvem hun har turneret Europa rundt og optrådt i kontinentets vigtigste koncertsale som Großes Festspielhaus i Salzburg og Wiener Konzerthaus.

  • Gustav Aske Sønksen

    Gustav Aske Sønksen (f. 1999) er en dansk dirigent og komponist, uddannet fra konservatorierne i København og Stockholm. Gustav begyndte sine studier i kor- og orkesterdirektion på Malko Dirigentstkolen hos Phillip Faber og Ole Faurschou, og deltog her i masterclasses med bl.a. Fabio Luisi, Michael Schønwandt, Thomas Søndergård og Juanjo Mena med DR Symfoniorkestret.

    Sidenhen fortsatte han studierne i orkester- og kordirektion på Kungliga Musikhögskolan i Stockholm 2018-2021 hos prof. Katarina Andreasson, prof. Fredrik Malmberg og prof. Mats Nilsson. Gustav havde sin professionelle debut i 2021 med Östgöta Blåsarsymfoniker, og har siden bl.a. gæstedirigeret Nordiska Kammarorkestern. Studerer fra 2023 i solistklassen på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium.

  • Mie Frederikke Bauer, conduttore, dirigent, musikpædagog, kapelmester, korleder

    Mie Frederikke Bauer

    Mie Frederikke Bauer (f. 1995) har en bred musikfaglig profil som uddannet AM’er med sang som hovedfag fra Det Kgl. Danske Musikkonservatorium og siden dirigent fra Malko Dirigentskolen og Kungliga Musikhögskolan i Stockholm. Under sin uddannelse har Mie blandt andet studeret hos Bente Colding-Jørgensen, Jan Scheer, Ole Faurschou, Fredrik Malmberg, Krista Audere, Mats Jansson, Henrik Vagn Christensen og Fabio Luisi.

    I sit virke arbejder hun med en bred vifte af genrer og med stor interesse for tværkunstneriske projekter og scenekunst. Hun har været dirigent og projektleder på flere uropførelser i Stockholm og Danmark og arbejder pt. primært som dirigent og underviser i København.

  • Stefan Enemærke Becker, violinist, entrepeneur, chamber musician, member of EUYO

    Stefan Enemærke Becker

    Stefan Enemærke Becker (f. 1998) er violinist, uddannet fra Kungl. Musikhögskolan hos prof. Cecilia Zilliacus og er ved at afslutte sine kandidatstudier på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium hos prof. Peter Herresthal. Sideløbende har Stefan modtaget undervisning ved bl. a. Isabelle van Keulen, Eszter Haffner, Nurit Stark, Guido de Neve, Terje Moe Hansen og Liza Ferschtman.

    I 2023 medlem af EUYO, hvor han har spillet under Sir Antonio Pappano og Manfred Honeck i bl. a. Concertgebouw og Elbphilharmonie. Siden 2018 fast medlem af DUEN, Det Danske Ungdomsensemble, med hvem han har turneret internationalt og spillet med bl.a. Concertgebouworkest Som ivrig kammer- og orkestermusiker har han stor interesse for ensembleledelse og samspil.